Windows "glemmer" mappeindstillinger

Ikke løst
Dette emne indeholder 8 svar, har 3 stemmer og blev senest opdateret af user-469729 user-469729 4 år, 5 måneder siden.
Oprettet af
sp428757741
Registreret bruger

Hej

Jeg er begyndt at få en irriterende “fejl” at Windows glemmer mappeindstillingerne.

Når jeg laver en mappe og sætter den til billeder virker det, men når jeg så kommer tilbage til mappen er den blevet ændret til Generelle Elementer.

På forhånd tak

HenrikClausen
HenrikClausen
Komputer for alle

    En fejl er en fejl – det bør ikke ske. Windows har en grænse for, hvor mange mappeindstillinger den kan huske, og den kan ændres. Men tallet er 5000, det har du næppe nået. Så lad mig starte med at foreslå en generel reparation af underlige fejl i Windows – kør disse tre kommandoer fra et Kommandoprompt med Administrator rettigheder:

    DISM.exe /Online /Cleanup-image /Scanhealth

    DISM.exe /Online /Cleanup-image /Restorehealth

    sfc /scannow

    Det kan tage op imod en halv time at komme igennem dem.

    Hvis det ikke får løst problemet, ser jeg gerne på det igen.


    sp428757741
    Registreret bruger

      Hvis 5000 er antallet af mapper totalt på både pc og i skyen (Dropbox) så tror jeg nok det er deroppe af.

      Men jeg prøver at køre de kommandoer du skriver og så se hvad der sker.

      HenrikClausen
      HenrikClausen
      Komputer for alle

        Ja, kommandoerne er netop til at ramme andre problemer end den grænse på 5000, som kun ganske få rammer. Den var 400 i Windows XP, det var et mere opnåeligt tal 🙂

        user-469729
        user-469729
        Registreret bruger

          Hopper lige med på denne tråd for jeg har også dette problem.

          Er der slet ikke mulighed for at selv at styre hvor mange mapper Win10 skal huske? Måske ændre noget inde i reg. databasen? Vil gerne have sat grænsen op til 10.000 mapper.

          HenrikClausen
          HenrikClausen
          Komputer for alle

            Jo, og præcist i Registreringsdatabasen, på denne nøgle:

            Computer\HKEY_CURRENT_USER\SOFTWARE\Classes\Local Settings\Software\Microsoft\Windows\Shell

            Der kan være en værdi ‘BagMRU Size’ (jeg har den ikke selv), der kan sættes til de 10.000, du foreslår. Du højreklikker på Shell, vælger Ny, og derunder DWORD-værdi (32-bit). Sæt denne værdi til 10.000 – og lad mig høre, om det løser problemet!

            user-469729
            user-469729
            Registreret bruger

              Mange tak for svaret og tipset Henrik! 🙂 Jeg har nu oprettet en ny nøgle ved navn “Ny værdi nr. 1”, sat værdidata til 10000, og sagt ok til talsystem hexadecimal (ved ikke om det måske skal være decimal…). Screenshot er vedhæftet.

              Du hører nærmere fra mig snarest om det har hjulpet mig med problemet 😉

               

               

              Vedhæftede filer:
              HenrikClausen
              HenrikClausen
              Komputer for alle

                Tak – og 10.000 hexadecimalt er 65.536 i titalssystemet. Det er rigeligt 🙂

                Men jeg mistænker, at der er noget andet på tværs. Det hører jeg nok nærmere om…

                user-469729
                user-469729
                Registreret bruger

                  Ja Henrik, det virkede desværre ikke… Mappeindstillingerne huskes stadigvæk ikke… Ved du om der er noget andet jeg kan prøve?

                  Forummet 'WINDOWS 10' er lukket for nye emner og svar.