Windows XP

Løst
Dette emne indeholder 6 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af  olevolsing 5 år, 4 måneder siden.
Oprettet af
olevolsing
Abonnent

Er der en måde man kan køre Windows XP under Windows 10?

HenrikClausen
HenrikClausen
Komputer for alle

    Ja, og det er ikke engang særlig svært. Det kan gøres med en virtuel computer:

    1) Hent XP Mode her – det er en komplet Windows XP, på dansk:

    https://www.microsoft.com/da-dk/download/confirmation.aspx?id=8002

    2) Udpak den virtuelle maskine fra filen. f.eks. med 7-zip:

    https://www.7-zip.org/download.html

    3) I mappen sources finder du filen xpm, og åbner den med 7-zip. Herfra udpakker du filen VirtualXPVHD (den er stor!) til et passende sted, og omdøber den til VirtualXPVHD.vhd.

    4) Aktivér Hyper V i computeren – det er en funktion i Windows, der kan aktiveres fra Kontrolpanel (artikel på engelsk):

    https://docs.microsoft.com/da-dk/virtualization/hyper-v-on-windows/quick-start/enable-hyper-v

    5) Efter genstart kan du oprette en virtuel maskine i Hyper V Manager. Det er vigtigt at din egen computer er markeret i venstre side af skærmen.

    6) I menuen Handling kan du oprette en ny virtuel maskine. Følg guiden, og når du kommer til spørgsmålet om en harddisk, vælger du at bruge en eksisterende harddisk og henviser til filen VirtualXPVHD.vhd.

    7) Nu optræder der en virtuel Windows XP computer i listen. Højreklik på den for at starte den, og højreklik og vælg Opret forbindelse for at få kontakt til den. Nu kører du Windows XP inde i Windows 10. Det kan jeg desværre ikke vise med skærmskud.

    Et sidste tip: Når musen bliver ‘fanget’ af den virtuelle computer, taster du Ctrl+Alt+Venstrepil for at få den tilbage til din fysiske computer.

    Jeg vedlægger det højeste antal skærmskud, jeg nogensinde har taget til en enkelt sag…


    olevolsing
    Abonnent

      Tak for svaret.Desværre meddeler Windows mig at XP mode kun kan lade sig gøre i Windows 7!

      HenrikClausen
      HenrikClausen
      Komputer for alle

        Det er nok fordi du prøver at køre installationen direkte. Skærmskuddene ovenfor viser, hvordan jeg gjorde det på min egen PC.

        Men der er et andet problem: Det kræver Pro-udgaven af Windows 10, og du har sandsynligvis Home. Du kan uden besvær (men ikke uden omkostninger) opgradere til Pro-versionen.

        Denne artikel fortæller (på engelsk) om at slå virtualisering til på Windows 10 Pro:

        https://docs.microsoft.com/da-dk/virtualization/hyper-v-on-windows/quick-start/enable-hyper-v


        olevolsing
        Abonnent

          Og du er sikker på at windows 10 pro ikke også viser fejlmeddelelsen om windows 7?

          HenrikClausen
          HenrikClausen
          Komputer for alle

            Jeg er sikker, fordi jeg selv har gjort det. Skærmskuddene er fra min egen Windows 10 Pro computer.

            Men bemærk en vigtig finte: I stedet for at køre installationsprogrammet til at installere den virtuelle maskine pakker jeg den ud og bruger komponenterne i den. Det er sådan, jeg undgår den melding.


            olevolsing
            Abonnent

              Okay.Windows pro opgradering koster 1100kr.Skal lige spare op.Ellers tak for hjælpen.

              Forummet 'WINDOWS 10' er lukket for nye emner og svar.