Privat-drev opdelt efter ny-installation af WIN7

Løst
Dette emne indeholder 4 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af Henrik Ræder Clausen Henrik Ræder Clausen 13 år siden.
Oprettet af
clelling
Abonnent

Fornylig besluttede jeg mig til at gen-installere Windows7, da jeg havde fået en del problemer med min Firewall.

Før gen-installationen havde jeg 2 fysiske drev: C (med WIN7 samt installerede programmer) og D (med alle mine private dokumenter, billeder, musik, filer m.m.).

Efter gen-installationen er D-drevet pludselig delt op i 3 logiske drev: D (111 GB, der indeholder det samme som før), L (83,9 MB, der er blevet døbt: “Reserveret til systemet”) og M (2,62 GB, der er tomt). Selv om det ikke er en stor mængde plads, der er “forsvundet” irriterer det mig alligevel lidt. Kan I sige mig hvordan jeg bærer mig ad med at fjerne data i L-drevet og slå D-, L- og M-drevet sammen til et D-drev igen?

Det var et rigtig interessant spørgsmål!

Den reserverede partition rummer systemfiler, og umiddelbart må jeg fraråde at fjerne den, for Microsoft advarer klart imod det. Men jeg vil undersøge det her i detaljer og uddybe.

Først vil jeg gerne vide en ting:

Er du sikker på, at der ikke har været ledig plads udenfor partitionen på dit D-drev, før du installerede Windows? Normalt vil installationen ikke ændre eksisterende partitioner, så det undrer mig at D-drevet er blevet mindre. En mere fornuftig forklaring er, at WIndows har udnyttet plads, der i forvejen var ledig, og i tilgift oprettet den lille M-partition efter systempartitionen.

En mulighed er at fjerne M-partitionen og derefter flytte den skjulte helt i top.


clelling
Abonnent

    Hej Henrik.

    Jeg har for så vidt gættet, at det er Windows-installationen, der har lavet “numre” med mig.

    Før installationen var der KUN et C og D-drev, og efter min bedste overbevisning var D-drevet udnyttet fuldt ud (er dog ikke 100% sikker), men under alle omstændigheder burde Windows-installationen vel have brugt C-drevet til system-filer! Den kan jo ikke vide om jeg en dag tager D-drevet ud – det er jo ganske ufarligt, når der “kun” ligger private filer på det.

    m.v.h.

    Claus

    Angående D-drevet er det springende punkt, om det er blevet mindre i processen. Hvis det ikke er sket, må der have været et par GB ledig plads over det, som Windows-installationen har brugt til at lave sin systempartition, og derefter en mere med resten af pladsen.

    C-drevet indeholder i alle tilfælde samtlige nødvendige systemfiler. De ekstra boot-filer er placeret på det andet drev som en ekstra sikkerhed, hvis de skulle blive spoleret på C-drevet. I det tilfælde kan C-drevet sættes til “Ikke aktivt”, hvorefter computeren vil starte fra den lille, aktive partition på det andet drev, og derefter finde tilbage til Windows-installationen på C-drevet.

    Jeg vil tro (har ikke en opsætning til at efterprøve det), at du kan koble D-drevet fra uden at genere computerens opstart. Det er et eksperiment, du relativt nemt kan foretage.


    clelling
    Abonnent

      Hej Henrik.

      Jeg må blive dig svar skyldig ang. D-drevet, for det er et drev jeg pillede ud af min forrige PC – men jeg husker det som et ekstra drev jeg købte – netop for ikke at have mine private filer liggende på system-drevet.

      Jeg vil prøve at koble D-drevet fra når jeg får tid til det – ikke lige nu, hvor det trods alt virker alt sammen – selv med den mindre ulempe.

      m.v.h.

      Claus

      Forummet 'WINDOWS (tidligere udgaver)' er lukket for nye emner og svar.