Reinstallering af XP mangler alle opdateringer

Løst
Dette emne indeholder 4 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af  seniorproppen 9 år, 8 måneder siden.
Oprettet af
etw
Registreret bruger

Har først nu haft tid til at se på en gammel xp med fejl. Den kører nu efter en rep med windows-CDen. Denne er så gammel, at den er med sp2. Har sp3 liggende og kan fint opdatere denne. Men jeg mangler alle de seneste securityopdateringer efter sp3 blev frigivet.

På nettet har jeg set en tråd fra Komputer, hvor der henvises til http://www.windowsupdatesdownloader.com. Jeg har hentet alle filerne, Men det er ikke samme sprogudgave, og kan derfor ikke installere dem. Hvor finder jeg de danske filer WindowsXP-KB****-x86-da.exe?

Ligger de evt. på en gammel xp-computer, i såfald kan jeg hente dem der. Kan kun finde afinstallationsfilerne. Jeg ved Microsoft har ophørt med støtte til XP og har så desværre også fjernes alle de gamle filer incl. IE7 og IE8, kan altså heller ikke opgradere IE.

Findes der nogen mulighed for at komme videre. Jeg bruger min XP til et vejrprogram, hvortil jeg har license.

med venlig hilsen

Erik

 


seniorproppen
Abonnent

     

    Til Erik

    Go’ dag  ~  Som jeg læser dit spørgsmål, er dit primære problem, at du ikke kan finde de danske sikkerhedsopdateringer, der er udsendt efter frigivelsen af  Service Pack 3.

    Hvis din XP-computer ikke har nogen forbindelse til internettet, så har det i praksis ingen betydning, at du ikke har de seneste sikkerhedsopdateringer.

    Hvis resultaterne af dine vejr-opservationer skal kunne sendes til andre via IE7 eller IE8, så kan du løse dit sikkerhedsproblem på en af følgende måder.

    Den traditionelle og lidt besværlige løsning er at oprette et netværk, hvor XP-computeren er en af flere tilsluttede computere, hvor den mest sikre er sat til at håndtere kommunikationen via internettet.

    Den utraditionelle og nemme løsning er at tilslutte XP-computeren med et såkaldt USB Bro Kabel (USB Bridge Cable) til en anden og mere sikker computer, der så kan  håndtere kommunikationen via internettet.

    Med et USB Bro Kabel mellem de to computere vil XP-computeren optræde som en del af den nyere computers hardware.

    Hvis du går på internettet (Google) og søger efter et USB Bridge Cable i Danmark, vil du for ca. 150,- kr. incl. fragt kunne købe det omtalte USB Bro Kabel.

    Send mig venligst en tilbagemelding, så jeg og andre kan se, hvorvidt ovenstående løsningsforslag har afhjulpet dit problem.

    Med venlig hilsen  ~  Seniorproppen

     

     

     


    etw
    Registreret bruger

      Pc’en er allerede på et netværk og kan selvfølgelig tilgå internettet. Det ville bl.a. også derfor være godt at kunne opdatere IE6 til en nyere version.

      Jeg har en anden xp-maskine, der er opdateret via windows update. Ligger opdateringsfilerne et eller andet sted på denne komputer, eller er det kun afinsttalitionsfilerne, der er tilgængelige? (Det er desværre ikke kun vejrprogrammet, det drejere sig om, også et gammelt lægesystem, hvortil der skal tilgås via eget netværk).

      Med venlig hilsen

      Erik


      seniorproppen
      Abonnent

        Til Erik ~ Go’ dag igen !

        Uden at kunne forklare hvorfor det er muligt, så kan jeg blot konstatere, at min engelsktalende XP-computer fortsat og uden problemer kan lade sit operativ-system og IE 8 opdatere via Windows Update.

        Det er muligt at Microsoft har stoppet udviklingen af nye XP-opdateringer, men de har tilsyneladende endnu ikke fjernet de før April 2014 gældende opdate-ringer.

        Da der nu er tale om to formodentlig dansktalende XP-computere vil jeg foreslå, at vi indtil videre benævner dem som følgende – 

        XP-A :  Aktiveret XP-computer, der er fuldt opdateret via Windows Update.

        XP-B :  Aktiveret XP-computer, der kun er opdateret til og med Service Pack 2.

        Prøv for eksperimentets  skyld at lade de to computere – hver for sig – søge efter opdateringer på Windows Update.

        Hvis resultatet i begge tilfælde er positivt, burde du – i det mindste i teorien – have løst dine sikkerhedsproblemer.

        Hvis resultatet i begge tilfælde er negativt, må du vurdere, hvor vidt de to computere kan ”gemmes” bag andre alternative sikkerhedsprogrammer som f. eks. FireWalls og AntiVirus.

        Så vidt jeg kan vurdere det, er det ikke muligt at overføre de nødvendige opdateringsfiler fra computer XP-A til computer XP-B via en simpel kopierings-procedure.

        De nødvendige opdateringsfiler skal ifølge sagens natur og for at virke efter hensigten installeres på computer XP-B med et dertil egnet installationsprogram.

        Da jeg formoder at computer XP-A også er tilsluttet et netværk, må du vurdere, hvor vidt computer XP-A (som foreslået i mit første indlæg) kan håndtere den eksterne kommunikation via internettet.

        Hvis du har modet og håndelaget til det, kunne du jo også overveje følgende eksperimentelle løsning.

        1) Med et Key Finder program aflæses nøgle-aktiveringskoderne (12345-12345-12345-12345-12345) i de to computere XP-A og XP-B.

        2) Med et dertil egnet disk-håndterings-program laver du på en helt tom harddisk en kloning af operativsystemet i computer XP-A.

        3) Fjern den oprindelige harddisk fra computer XP-B og indsæt den klonede harddisk med computer XP-A’s aktiveringskode i computer XP-B.

        4) Start computer XP-B og bemærk at computeren efter al sandsynlighed og forhåbentlig melder fejl i den indlæste aktiveringskode.

        5) Prøv at genindlæse den i punkt 1) aflæste nøgle-aktiveringskode for computer XP-B.

        6) Hvis eksperimentet lykkes har du nu fået computer XP-B opdateret til samme status som computer XP-A.

        Send mig venligst en tilbagemelding, så jeg og andre kan se, hvor vidt ovenstående løsningsforslag har afhjulpet dit problem.

        Med venlig hilsen  ~  Seniorproppen


        etw
        Registreret bruger

          Jeg stopper her, har ikke behov for at opdatere specifikt, men troede, at det var muligt at reetablere en gl xp maskine. Principielt kunne det have været elegant (relevant), hvis der blev lavet en sp4 som afslutning efter microsofts ophør 8. april med opdateringer. Sidder lige nu i sommerhuset med en tredie xp, hvor det har været muligt at opdatere en sikker fjernelse af … august 2014, jeg er lidt konfus over dette. Kan ie8 findes nogen steder. tror det vil løse noget af mine problemer på den reinstallerede maskine.

          Tak for hjælpen

          Erik

          Forummet 'WINDOWS (tidligere udgaver)' er lukket for nye emner og svar.