systemgendannelse

Løst
Dette emne indeholder 12 svar, har 5 stemmer og blev senest opdateret af  mirob9 12 år, 1 måned siden.
Oprettet af
svingbroen
Registreret bruger

Kære Forum og alle !!

Siden jeg har fået installeret windows 7, virker systemgendannelse ikke.

At forstå på den måde, at pcèn ikke danner et punkt med mellemrum, som den gjorde under xp.

Der må være et eller andet sted, man kan tilslutte denne funktion, men jeg ved ikke hvor.

Og jeg synes heller ikke det virker, selvom jeg prøver at danne et punkt selv, jeg må gøre noget forkert.

Var rar at hjælpe mig, for jeg har faktisk haft brug for dette er par gange.

Med venlig hilsen

Svend Aage Dupont

Mail: [email protected]

PS. Jef venter spændt på et en løsning


mirob9
Abonnent

    Fra Windows hjælp og support:

    Aktivere eller deaktivere Systemgendannelse

    I Systemgendannelse registreres ændringer af computerens systemfiler med jævne mellemrum, og der bruges en funktion kaldet systembeskyttelse til at oprette gendannelsespunkter. Systembeskyttelse er som standard slået til på den harddisk, Windows er installeret på. Du kan slå Systemgendannelse til for andre diske ved at slå systembeskyttelse til for de pågældende diske.”

    og “

    Du kan ikke slå systembeskyttelse til for en disk, der er formateret ved hjælp af FAT- eller FAT32-filsystemer.

    1. Klik her for at åbne System.

    2. Klik på Systembeskyttelse i venstre rude. Administratortilladelse er nødvendig Hvis du bliver bedt om en administratoradgangskode eller bekræftelse, skal du indtaste adgangskoden eller bekræfte.

    3. Klik på disken under Indstillinger for beskyttelse, og klik derefter på Konfigurer.

    4. Gør et af følgende:

      • Hvis du vil kunne gendanne systemindstillinger og tidligere versioner af filer, skal du klikke på Gendan systemindstillinger og tidligere versioner af filer.

      • Hvis du kun vil kunne gendanne tidligere versioner af filer, skal du klikke på Gendan kun tidligere versioner af filer.

    5. Klik på OK, og klik derefter på OK igen.”

     


    svingbroen
    Registreret bruger

      Kære hjælp og support !!!

      Tak for svaret, men jeg kan desværre ikke komme ind på siden “System”. Maskinen meddeler, at den ikke kan finde den.

      Med venlig hilsen

      Svend Aage Dupont

      PS. Hvad skal jeg gøre i stedet ???


      poevst
      Registreret bruger

        Hej med Jer i FORUM.

        Jeg har også problemer med systemgandannelse, men i Vista. Der dannes ikke gendannelsespunkter ved installering eller afinstallering og jeg kan heller selv danne et punkt.

        Hvis jeg prøver får jeg følgende meddelelse: se billede.

        Jeg har også forsøgt at gøre som Mirob beskriver, men får ikke mulighed for at klikke på “konfigurer”.

        Hvad gør man dog   (forkert)

         

        poevst

         

        Interessant spørgsmål. To forslag til løsning:

        1) Sørg for at tjenesten Øjebliksbillede af diskenhed kører:
        Kør programmet Services.msc fra Windows Start-menu, og rul ned i listen, indtil du finder Øjebliksbillede af diskenhed (se skærmskud). Sørg for at tjenesten ikke står som Deaktiveret. Start tjenesten, og prøv at oprette et gendannelsespunkt.

        2) Lav et Windows filtjek:
        Start en kommandolinje som administrator og kør denne kommando:
        sfc /scannow
        Det vil gennemgå alle kritiske systemfiler og rette eventuelle fejl, hvilket tager nogle minutter. Prøv så at oprette et gendannelsespunkt.

        Lad mig gerne høre, hvordan det går.


        poevst
        Registreret bruger

          Tak for svaret, men jeg så mig nødsaget til helt at geninstallere Windows, det er noget der virker, men møgbesværligt. Nu virker maskinen igen efter hensigten, så jeg lukker tråden her.


          svingbroen
          Registreret bruger

            Kære Henrik !!!

            Tak for svar, men jeg er måske ikke dygtig nok, øjebliksbillede af diskenhed har jeg kontrolleret, og dette var ok., men —

            hvordan finder jeg en kommandolinie som administrator, som du skriver ???

            Venligst

            Svend Aage Dupont

             

             


            svingbroen
            Registreret bruger

               

              Kære Henrik !!!

              Jeg har nu fundet ud af dette med kommandolinien for administrator, og har kørt Sfc/scannow,, og det meddeler, at der var flere systemfejl, men  at alle ikke kunne rettes.

              Gendannelsespunkter kan stadig herefter ikke oprettes, så der må være noget andet, der spærrer.

              Kan du komme på flere løsninger.

              Venlig hilsen

              Svend Aage Dupont

               

              Kære Henrik !!!

              Jeg har nu fundet ud af dette med kommandolinie for administrator og kørt dette igennem med Sfc/Scannow, og det gik fint, men der meddeles, at der var flere systemfejl, og at de alle ikke kunne rettes.

              Herefter fungerer oprettelse af genoprettelsespunkter stadig ikke.

              Kan du finde på flere løsninger, så hører jeg gerne,

              Med venlig hilsen

              Svend Aage Dupont

               

               

               

               

               

              Her må være noget ret alvorligt galt…

              Det kan være harddisken, der er beskadiget – i så fald skal den skiftes. Brug Windows’ funktion til fejlfinding for at undersøge, om det er tilfældet. Er der problemer, skal den naturligvis skiftes, og Windows installeres på ny.

              Med de uoprettelige systemfejl i Windows vil jeg faktisk også foreslå at geninstallere Windows som sådan. Du kommer naturligvis til at starte fra bunden med at installere programmer etc., men det vil sandsynligvis være mindre besværligt end at finde og rette de fejl, der gemmer sig i den eksisterende installation. Nok må være nok 🙂


              svingbroen
              Registreret bruger

                Hej Henrik !!!

                Nu bliver du fri for mig med hensyn til punktet om de manglende gendannelsespunkter i windows 7, for nu er tingene ok.

                Det var en god ide med dette, at køre windows fejlretningsprogram, for efter at det hele var kørt igennem, ja så virkede tingene pludselig. Jeg ved ærlig talt ikke, hvad der er rettet, men det virker altså nu.

                Tusind tak for din tålmodighed med mig, og ha en god dag.!!!

                Med venlig hilsen

                SVEND AAGE DUPONT

                NØRRESUNDBY

                 

                 

                 

                 

                 

                 

                Hah – dejligt at det endelig lykkedes!

                Der skal en del forskellige værktøjer til at vedligeholde Windows ordentligt 🙂


                mark55
                Medlem

                  Hej,

                  jeg har også problem med “Gendannelsespunkt” med vista som hold op med at virke på et tidspunkt. Jeg bruger i stedet et Super program “COMODO Time Machine”.

                  Jeg havde udført det som er beskrevet under “#4”. Resultat er som før “Timeout (0x81000101) fejlmeddelse.

                  Er der noget jeg kan gøre mere?

                  MVH

                  M.K.

                  Mark, start lige en ny tråd om din variant af problemet. 

                  Forummet 'WINDOWS (tidligere udgaver)' er lukket for nye emner og svar.