Windows Update og driveropdatering til nVidia

Løst
Dette emne indeholder 2 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af Henrik Ræder Clausen Henrik Ræder Clausen 10 år, 8 måneder siden.
Oprettet af
GertHP
Abonnent

Hej Komputer for Alle

Jeg har anvendt DriverMax fra Komputer for Alle nr. 12, 2013 og oplevet lidt problemer med min Windows 7 pc (en HP stationær pc).

Jeg opdaterede via DriverMax følgende: NVIDIA GeForce 6150SE nForce 430, hvilket gik helt fint. Det er version 9.18.13.783 fra 31-01-2013.

Herefter har Windows Update en frivillig opdatering til: nVidia-Display-NVIDIA GeForce 6150 SE nForce 430, som når jeg forsøger at gennemføre opdateringen giver en fejl med kode 80070103, som jeg ikke kan finde noget brugbart om og hvor tilhørende tekst fra Windows Update blot er “Windows Update har fundet en ukendt fejl”.

Man kan så forsøge igen, men det giver blot samme resultat.

Er der opstået en konflikt imellem DriverMax og Windows Update mht. opdateringen af driveren til grafikkortet?

Hvad kan jeg gøre? Skal jeg blot se bort fra den frivillige opdatering fra Windows Update eller?

Via DriverMax har jeg også fået opdateret NVIDIA nForce System Management, der nu er version 4.6.9.0 fra 21-08-2008. Kan der ligge en årsag/forklaring her?

 

På forhånd tak for enhver form for råd og vejledning.

Mange venlige hilsner

Gert Holm-Petersen

Egebjerghuse 18

2750 Ballerup

e-mail: [email protected]

Der findes et hav af versioner og underversioner af driverne til grafikkort, og DriverMax har nok, lidt ureglementeret, overhalet Windows Update med opdateringen.

Hvis grafikkortet fungerer som det skal, kan du roligt se bort fra den frivillige opdatering. Der er ingen sikkerhedsmæssige konsekvenser af at springe den over.

I dit sted ville jeg hente den seneste driver fra Nvidias hjemmeside og installere den. Det sikrer, at alt er på plads og i orden.


GertHP
Abonnent

    Hej Henrik

    Tak for det hurtige svar. Grafikkortet fungerer som det skal, så jeg ser bort fra Windows Updates frivillige opdatering. Jeg har desuden hentet seneste driver fra Nvidias hjemmeside og installeret den. Efter det, kommer Windows Update fortsat med den samme frivillige opdatering, så noget tyder på, at din diagnose er korrekt.

    Mange venlige hilsner

    Gert Holm-Petersen

    Forummet 'WINDOWS (tidligere udgaver)' er lukket for nye emner og svar.