Windows XP – Skype

Løst
Dette emne indeholder 2 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af Henrik Ræder Clausen Henrik Ræder Clausen 13 år, 3 måneder siden.
Oprettet af
prewol
Medlem

Skype forbindelsen blev pludselig elendig efter køb af nyt webcamera Creative Optia Pro. Ved etablering af samtale – efter 3 – 8 sek  – falder hastigheden et eller andet i systemet, samtalen hakkes i stykker, Et eller andet ’stjæler’ kapacitet (CP eller internet). Video er ikke tilkoblet – kun tale. Min internet forbindelse er Yousee 15/1 MB (down/up). Hastigheden er målt OK, hvilket også hotline hos YouSee bekræfter.

Jeg har kørt rep. af harddisk, jeg har afinstalleret Skype, jeg har kørt diskfragmetering, jeg har downloadet Skype 4.2 – situationen den samme. Det første opkald efter denne operation kan lykkes, men så fejler det andet. Jeg har haft en edb-kyndig på en time. Situationen er stadig uændret.

Skype 4.2 giver mulighed for at kontrollere instillinger inden opkald. Der er altid 4 grønne pinde. 1. Juster mikrofon, OK – 2. juster højttaler, OK – 3. vælg camera – middel??? – 4. computer hastighed hurtig – 5. hastighed for forbindelse middel??? Dette forstår jeg ikke med den hastighed jeg har på nettet.

Efter hastighedstest ændres de grønne pinde til orange. Det betyder at hvis jeg kobler op mod en Skype-abn., vil samtalen 3-8 sek. efter blive uforståelig.

Der efterlyses indgreb – i PC – der kan rette op på denne dårlige tilstand. Kan det være det nye webcamera der belaster CP’en??

 

 

Det lyder som om driveren til dit videokamera er dårligt programmeret, og derfor tager uforholdsmæssigt meget CPU-kraft i din computer. Hvis du taster Ctrl-Shift-Esc får du et vindue med Windows Jobliste, og på det fjerde faneblad Ydeevne er CPU-brugen angivet med grafer. Hvis den banker gennem loftet ved brug af Skype og kamera, ligger problemet her. Bemærk, at der er en graf for hver CPU-kerne i din computer. Har du to kerner, vil et enkelt program nå grænsen allerede ved ca. 50 % CPU-brug, og har du fire, begrænses programmer til 25 %.

Prøv det, og vedlæg eventuelt et skærmskud.

 

Med venlig hilsen

Henrik Ræder Clausen

Komputer for alle


prewol
Medlem

    Problemet blev løst med download af Skype 5.1 og hjælp fra YouSee Hotline, idet flere forskellige skype.exe blev fjernet inde i systemet.

    Forummet 'WINDOWS (tidligere udgaver)' er lukket for nye emner og svar.