Forum-svar oprettet


bigfoot28
Medlem

    Hej Knud (m.fl.)

    Jeg har selv haft Movies on DVD 7 i snart et par år og havde også problemer med farverne i begyndelsen. Jeg fik løst problemet på en lidt uventet måde, idet jeg først gik i File->Program settings->Options og valgte her NTSC (USA, Japan) – som jo er den forkerte. Jeg klikkede OK og gik så ind i samme indstillinger og valgte PAL (Europe). Herefter kom der pludselig farver på.

    Grunden til, at jeg havnede i denne tråd, var faktisk, at jeg ville afprøve Magix Video Easy SE, da jeg ikke er helt tilfreds med Movies on DVD 7. Jeg er som sådan fint tilfreds med redigeringsdelen og div. funktioner i Movies on DVD 7, men overførsler af lange optagelser fra bånd til pc driller. Lyden kommer efter noget tid til at halte bagefter – mere og mere. Jeg synes ikke, at der skulle være noget galt med mine indstillinger.

    Er der i øvrigt nogen, der har et link til Magix Video Easy SE? Jeg kan kun finde en trial-version.

    /Stefan


    bigfoot28
    Medlem

      Tak for svaret.

      Det er ikke lykkedes mig at finde nogen form for afinstallering af min router, som både er mærket som en Cisco- og Linksys-router.
      Til gengæld fandt jeg en setup-fil til installation af Cisco Network Magic Pro, som jeg installerede. Udover en masse netværksmuligheder fik den åbenbart også rettet op på mine problemer, så opstartstiden nærmest er blevet helt menneskelig igen – ligesom der ikke er nogen fejlmeddelelse 🙂

      Mvh. Stefan

      Ps. Det lykkedes mig også allerførst at få mit netværk mellem en XP- og 7-maskine til at virke begge veje (da den kun har virket den ene vej før), men der er åbenbart noget, der blokerer, idet jeg efter genstart igen kun har adgang den ene vej – men nu omvendt…