Forum-svar oprettet

Hej igen.

Jeg rødmer helt ned under flippen.

Efter at have sendt mailen, prøvede jeg igen et diasshow. Herunder så jeg på kommandofeltet i billedet et hidtil upåagtet tandhjul med et rullegardin. I dette gardin var der et “Bland” med et flueben.

Hvordan det er kommet der, aner jeg ikke; men min fornemmelse af, at det ikke skulle være der, sog til. Da det var slettet, vistes diasshows, som de skulle.

Jeg beklager, at jeg har pudset jer på en type 40 fejl, undskyld.

 

Flove hilsener

Jens Carl

 

 

Hej Jan og Henrik.

Tak for jeres bud – som desværre ikke har hjulpet mig.

Mine fotos ligger på drev D, og når jeg dobbeltklikker på det, får jeg alle kuverterne frem. Dobbeltklik på en kuvert giver mig indholdet i nummerorden, som naturligvis er lig med kronologisk orden. Klik på første billede i oversigten tænder “Diasshow” i øverste linie, og når jeg klikker på det, starter showet. Tidligere i kronologisk orden, nu i tilfældig uorden, men måske i samme uorden hver gang.

Jeg har prøvet jeres løsninger, men som sagt uden det ønskede resultat. Når showet er i gang, sker der ikke noget, når jeg højreklikker på det aktuelle foto. Og i stifinderløsningen kan jeg ikke få nogen dato frem.

Jeg vil naturligvis gerne nå frem til, at det virker, som det oprindelig gjorde, selv om jeg også vil prøve med “Studio Line Photo. Men at gøre det med 198 mapper på tilsammen 18 GB vil være noget af en entreprise.

Så jeg håber stadig på, at nogen har den geniale idé.

 

Mange hilsener

Jens Carl