Forum-svar oprettet


martin.haverholm
Komputer for alle

    Hej Kaj-Emil

    Ja, det gælder også for SSD’er. Flash-hukommelse, som findes i SSD’er og USB-nøgler, slides hurtigere, når man defragmenterer dem. I stedet bruges en anden funktion, der hedder TRIM, til at optimere pladsen på flash-hukommelse.

    Nogle defragmenteringsprogrammer, som fx Windows’ indbyggede, kan dog selv se forskel på, om disken er en mekanisk disk eller en SSD. Derfor skal du ikke være bekymret, hvis Windows 10 siger, din SSD bliver defragmenteret – det er bare TRIM-funktionen, der bliver brugt  – men hvis du har et andet defragmenteringsprogram installeret, bør du sikre dig at det optimerer din SSD korrekt.

    Mvh,

    Martin Haverholm.


    martin.haverholm
    Komputer for alle

      Hej Ejgil

      Begynder din browser slet ikke at downloade filen fra Fordelszonen?

      Tjek i så fald, om der er åbnet et vindue, hvor du skal klikke OK eller Tillad, før Windows vil lade dig hente filen. Du bør i så fald kunne se et lysende ikon nede i proceslinjen, nederst på Skrivebordet.

      Det er en sikkerhedsforanstaltning, der nogle gange dukker op i Windows, når man downloader installationsfiler.

      Mvh,

      Martin Haverholm


      martin.haverholm
      Komputer for alle

        Hej Teknik!

        Jeg er ked af, at du har haft så store problemer med programmet. Desværre kan jeg ikke umiddelbart genskabe de problemer, du har haft, så jeg har ingen vandtæt løsning.

        Selvfølgelig kan det ikke passe, at du skal installere programmet, hver gang du skal bruge det. Mit bedste bud er, at din computers kamera er sat til at slukke, når computeren slukker (hvilket er meget naturligt), og først tænder igen når computeren er helt startet op. Check derfor din computers indstillinger for kameraet. 

        Desuden bør du også sikre dig, at programmet er helt afinstalleret, før du geninstallerer det.

        Jeg håber, du får det til at virke, hvis du beslutter dig for at prøve igen.

         

        Mvh,

        Martin Haverholm.


        martin.haverholm
        Komputer for alle

          Hej Ole,

          Jeg er lidt i tvivl om, om du spørger om SuperFish kan være installeret på din tablet, eller om Lenovos program kan fjerne SuperFish fra din tablet, så nu får du svar på begge dele:

          1) Ja, tablets kan også have SuperFish installeret. Lenovo har udsendt en liste over hvilke af deres modeller, der har installeret SuperFish:

          G Series: G410, G510, G710, G40-70, G50-70, G40-30, G50-30, G40-45, G50-45, G40-80
          U Series: U330P, U430P, U330Touch, U430Touch, U530Touch 
          Y Series: Y430P, Y40-70, Y50-70, Y40-80, Y70-70
          Z Series: Z40-75, Z50-75, Z40-70, Z50-70, Z70-80
          S Series: S310, S410, S40-70, S415, S415Touch, S435, S20-30, S20-30Touch
          Flex Series: Flex2 14D, Flex2 15D, Flex2 14, Flex2 15, Flex2 Pro, Flex 10
          MIIX Series: MIIX2-8, MIIX2-10, MIIX2-11, MIIX 3 1030
          YOGA Series: YOGA2Pro-13, YOGA2-13, YOGA2-11, YOGA3 Pro
          E Series: E10-30
          Edge Series: Edge 15

          Din tablet er ikke på listen, så ifølge Lenovo er du fri for SuperFish.

          2) Vil du alligevel sikre dig, at SuperFish ikke er installeret på din computer, kan du hente Lenovos program, der undersøger om din computer er inficeret af, og evt. fjerner SuperFish – Og det virker også på tablet. Programmet kan du hente på Lenovos hjemmeside:
          http://support.lenovo.com/us/en/product_security/superfish_uninstall

          Jeg håber det var svar på dit spørgsmål.

          Mvh,

          Martin Haverholm.