Forum-svar oprettet

Martin Lorentsen
Martin Lorentsen
Komputer for alle

    Hej

    Jeg kan godt forstå, at du kan miste overblikket. Der er afsindigt mange gode programmer derude.

    Til de programmer i Oprydningspakken, hvor det er relevant at fjerne et andet program, har vi angivet det i en “Er du glad for..”-boks i bladet nederst til venstre.

    Henter du Wise Disk Cleaner, kan du eksempelvis fjerne CCleaner og Clean Master, og henter du Fast Duplicate File Finder, kan du fjerne Auslogics Duplicate File Finder.

    Lad endelig være med at fjerne WinOptimizer. Det er fantastisk program til at optimere pc’ens ydeevne. Grunden til, at det ikke er med i Oprydningspakken, er, at pakken fokuserer udelukkende på oprydning og at fjerne filer og programmer. WinOptimizer kan ganske vist bruges til oprydning, men det er også fremragende til at optimere din pc på mange andre måder, som Oprydningspakken ikke kan.

    Jeg håber, at det var svar på dit spørgsmål.

    Med venlig hilsen

    Martin Lorentsen

    Martin Lorentsen
    Martin Lorentsen
    Komputer for alle

      Hej

      Kan du fortælle lidt mere om problemet?

      Åbner programmet ikke af sig selv, når du forsøger at udskrive? I så fald prøv at have programmet åbnet, og så tryk på Ctrl og P igen på den side, du vil udskrive.

      Mvh

      Martin

       

      Martin Lorentsen
      Martin Lorentsen
      Komputer for alle

        Hej!

        Det lyder mystisk. Jeg vil umiddelbart tro, at du skal rulle hele licensaftalen igennem, før du kan få lov at klikke på I accept the agreement. Se vedhæftede skærmbillede.

        Hvis det ikke hjælper, så sig endelig til.

        Med venlig hilsen

        Martin Lorentsen

        Martin Lorentsen
        Martin Lorentsen
        Komputer for alle

          Hej Poul

          Tak for din kommentar.

          Som Kaj-Emil siger, er det godt, at du advarer andre, for det er nemlig rigtigt, at sletningen af Internet Explorer kan medføre, at links og lignende ikke virker helt som før i Windows-programmer af ældre dato.

          Det skyldes, at programmerne er “afhængige” af indstillinger i Internet Explorer 11. Og ja, jeg burde have nævnt i artiklen, at programmer og Windows-versioner, der er 10 år gamle eller ældre kan blive påvirket af sletningen. Jeg har først opdaget det i sidste uge. Det beklager jeg.

          Heldigvis kan man nemt sætte flueben ved Internet Explorer og slå browseren til igen, hvis man skulle få problemer.

          Internet Explorer er i øvrigt ikke farligt at have liggende på computeren, hvis man aldrig bruger browseren. Men hvis man ved et uheld kommer til at bruge den, kan man brænde nallerne, for browseren er forældet og har sikkerhedsproblemer, som jeg også nævner i artiklen. Det er derfor, vi anbefaler at slette den, så man er sikker på, at man ikke eksponerer sig ved et uheld.

          Med venlig hilsen

          Martin Lorentsen

          Martin Lorentsen
          Martin Lorentsen
          Komputer for alle

            Hej Skumslukker

            Kan du uddybe dit spørgsmål? Hvilket produkt drejer det sig om?