Forum-svar oprettet

Hej igen Jan,

Jeg har ikke prøvet at installere programmere, men jeg læste systemkravene og her står der at de beklager, men det kan ikke køre på XP. Og jeg gik ud fra at når Microsoft siger at det ikke kan køre på XP, så er der ingen grund til at forsøge at downloade det.

På søndag skal jeg ind til den gamle og opsætte ny router og så vil jeg prøve at downloade Windows Live Mail (mens han ikke kigger :)).

Hvis du ikke hører mere, så er det fordi det virker. Ellers skal jeg nok holde dig informeret.

Endnu en gang god weekend. Og tusind tak fordi I har løst flere problemer for mig i disse dage. Men jeg er lige i pc-pille/oprydde/udforske-mode i øjeblikket, så det hjælper at have jer i baghånden. Det giver mig mod på at turde pille. 

MVH Søster Lystig Alias Lone

Hej Lars,

Det er i helt orden. Jeg regnede det med mappen ud da jeg flyttede mappe nr. 2. Men det var først bagefter jeg opdagede hvad det betød for billedemappen.

Når jeg har tid igen om et par dage, gendanner jeg standarden og begynder forfra.

Det er helt i orden med det ekstra bøvl :). På denne måde fik jeg da lært en hel del om biblioteker, som jeg ikke havde fattet før.

God weekend!

MVH Søster Lystig

 

Hej Jan,

Tak for dit uddybende svar, nu forstår jeg det uden problemer.

Jeg har forsøgt at få min far til at opdatere fra XP, Outlook Express og Office 2003 til henholdsvis Win 7, WLM og Office 2007/2010, men jeg har endnu ikke kunnet få ham overtalt. Men nu har jeg da et yderligere argument jeg kan bruge overfor ham.

Du behøver ikke lede efter en odiøs indstilling for vores skyld. Vi må lære at leve med det (indtil han opdaterer). Jeg ville bare være sikker på at jeg ikke brugte en forkert funktion. Foreløbig tager jeg linket med til ham og ser om jeg ikke kan få lov til i det mindste at opdatere til WLM.

Tusind tak for din hjælp.

MVH Søster Lystig

 

Hej Jan,

Jeg bruger netop Indsæt: Vedhæft fil og ikke Enkelt foto, men alligevel får jeg fra modtageren ofte besked om at billedet ligger i bunden af mailen, men stadig med en papirclips som tegn på at den er vedhæftet. Så han kan vælge at bladre ned i mailen og se billedet eller klikke på det vedhæftede og så åbne filen.

Da jeg jo åbenbart har forstået funktionerne korrekt, forstår jeg jo ikke at billedet så alligevel lægger sig i bunden af mailen, altså er indlejret i selve mailsiden.

Det er typisk når jeg mailer billeder til min far, som bruger Outlook Express. Han og jeg kan begge bedst lide at åbne filen for at se billederne, da de ikke vises særligt godt i selve mailen. 

Så da vi nu er enige om funktionerne, har du så et bud hvad andet jeg kan gøre for at undgå indlejringen?

PFT.

MVH Søster Lystig

Hej Jan,

Tusind tak for dit svar. Den automatiske placering var en af de tanker der svirrede rundt i hovedet på mig, men jeg kunne ikke rigtigt finde ud af hvor i Windows jeg skulle kigge efter det.

Takket være dit svar kan jeg endelig få flyttet filerne til det nye drev.

MVH Søster Lystig

 

Jeg har for nylig selv søgt et program til det samme og fandt en henvisning til OpenOffice. Godt nok får du en hel pakke programmer, men det var så vidt jeg husker det bedste bud på et gratis program.

Bare søg på OpenOffice i Google, så kommer du hurtigt til deres hjemmeside.

MVH Søster Lystig

 

Hej Henrik,

Tusind tak for dit svar. Du gav mig endelig svarene på de spørgsmål jeg har tænkt meget over i mere end et halvt år.

MVH Lone

PS: Tak for et godt blad.