Forum-svar oprettet

Det lyder som om driveren til dit videokamera er dårligt programmeret, og derfor tager uforholdsmæssigt meget CPU-kraft i din computer. Hvis du taster Ctrl-Shift-Esc får du et vindue med Windows Jobliste, og på det fjerde faneblad Ydeevne er CPU-brugen angivet med grafer. Hvis den banker gennem loftet ved brug af Skype og kamera, ligger problemet her. Bemærk, at der er en graf for hver CPU-kerne i din computer. Har du to kerner, vil et enkelt program nå grænsen allerede ved ca. 50 % CPU-brug, og har du fire, begrænses programmer til 25 %.

Prøv det, og vedlæg eventuelt et skærmskud.

 

Med venlig hilsen

Henrik Ræder Clausen

Komputer for alle

[quote=ohm]Hej Henrik

Jeg har opfattet dit svar som, at det er i forb.m. installationen af Skype på min nye pc, at jeg skal bruge det brugernavn og den adgangskode, som jeg i sin tid anvendte da jeg installerede Skype på min gamle pc.[/quote]

   Ja, det er rigtigt. Det fungerer for mig.

[quote=ohm]Det har jeg forsøgt, men med Skype åben på begge pc’er samtidig, sker der ingen synkronisering, hvad har jeg gjort galt eller hvad mangler jeg at gøre yderligere?

Venlig hilsen Olaf[/quote]

Prøv at tilføje en ny meddelsen til de samtaler, der allerede eksisterer. Jeg har været ude for at der lige skulle det lille skub til for at historikken kom med over.

Problemet er, at den nødvendige association til JNLP filer er gået tabt. Den skal være tilknyttet Java Web Start Launcher, og den nødvendige tilknytning kan genoprettes via Windows’ Kontrolpanel:

  1. Åbn Kontrolpanel
  2. Klik på Programmer
  3. Klik på Standardprogrammer
  4. Klik på Knyt en filtype eller protokol til et program.
  5. Klik på udvidelsen JNLP.
  6. Klik på Rediger program
  7. Vælg Java Web Start Launcher eller find frem til filen C:Programmerjavajre6 binjavaws.exe

[quote=kjul3]

På en computer med Vista er der opstået et problem når der skal åbnes en kirkebog fra sa.dk
Normalt åbner kirkebogen når der klikkes på den; men af en eller anden grund skal jeg nu først gemme en lille JNLP fil i en mappe, og så åbne filen der for at få kirkebogen til at åbne.

 Java programmet der bruges er opdateret, og programmets indstillinger er som på en anden computer med XP der kan åbne kirkebøger uden først at skulle gemme og åbne den JNLP fil.

Derfor tror jeg, at det er en indstilling i Vista der er blevet ændret så filen ikke bliver kørt som før, men først skal gemmes, og dernæst åbnes. Desværre kan jeg ikke finde hvor man kan ændre det.

[/quote]

Til Jans i øvrigt udmærkede svar vil jeg tilføje, at computeren sikkert kører i VGA-tilstand, som alle er i stand til at falde tilbage til. Det er ret langsomt, som du oplever.

Forslaget om at fjerne skærmkortet helt fra computerens drivere er godt, og du skal naturligvis have den nyeste driver ved hånden.

Hvis kortet decideret er ‘brændt af’, vil det være ret usædvanligt, for det kan ikke overophede dramatisk uden at du lægger mærke til det. Det kan dog være en komponentfejl af andre årsager. Hvis det ikke hjælper at fjerne driveren og lægge den ind påny, må forhandleren se på problemet og reparere det.

[quote=ohm]

Er det muligt at overføre mit Skype-navn (Brugernavn), adgangskode og gensidige godkendelser mv. herunder saldoen på min Skype-konto, til den nye pc? Hvis det er muligt, hvordan gør jeg det?

[/quote]

Det er faktisk forbløffende nemt. Du logger bare ind på den nye pc med dit eksisterende brugernavn (og adgangskode). Så har du saldo, kontaktpersoner mm. allerede.

[quote=ohm] Et lille tillægsspørgsmål. Kan jeg – i en periode – have Skype kørende på begge pc’er samtidig?

[/quote]

Det fungerer uden problemer – og er i øvrigt nøglen til at få de gamle meddelser overført. Når du har Skype åbent på begge computere samtidig, vil meddelser fra den gamle pc automatisk blive synkroniseret over til den nye. Jeg har selv Skype kørende på både stationær og bærbar. Det fungerer forbløffende godt.

Lad mig lige høre:

Er der tale om Word-dokumenter, og er der samme udgave af Word på begge computere?

Du er velkommen til et vedlægge et skærmskud, der viser problemet.

 

Med venlig hilsen

Henrik Ræder Clausen

Komputer for alle

Jeg vil foreslå at bruge Windows’ Diskhåndtering til at lede efter den forsvundne disk:

 

Åbn Kontrolpanel og vælg Administration.

Vælg Computeradminstration, og kig efter punktet Diskhåndtering under Lager.

Det vil give dig en oversigt over alle fysiske drev i computeren, og her skal det udskiftelige drev være synligt.

Er det tilfældet, skal du undersøge, om det har en partition og er tildelt et drevbogstav. De to ting kan du klare fra Diskhåndtering ved at højreklikke på det fysiske drev.

Er det ikke tilfældet, tyder det desværre på en fysisk defekt i forbindelse med fjernelse af drevet.

 

Med venlig hilsen

Henrik Ræder Clausen

Komputer for alle

Jeg bemærker, at mit lange link ikke fungerede. Du kan også starte fra forsiden på http://www.edbpriser.dk og klikke ind til kategorien Printere.

 

MVH -Henrik

Lad mig tilføje et andet forslag, når det nu handler om at finde modeller med specifikke funktioner. Hjemmesiden EDBPriser har nemlig en ganske glimrende søgefunktion, der lader dig vælge disse funktioner til og fra, når du kigger efter forskellige modeller. Klik ind på dette link:

http://www.edbpriser.dk/Search/Products.aspx?s=popularity&nf=%2bspecifictaxonomy%3a^%22Printer%2c+scanner+%26+kopi|27%2fPrinter|34%22%24&cpath=1-27-34&sp=all

Vælger du “Alle filtre”, får du udvidede søgemuligheder, hvor du netop kan vælge på Duplex, WiFi mm.

 

Med venlig hilsen

Henrik Ræder Clausen

Komputer for alle

Det lyder egentlig som om du har brug for tagging, ikke for direkte genkendelse af ansigter. Det sidste er en meget avanceret funktion, som det er svært at få til at fungere helt pålideligt.

Facebook har denne funktion i sine online fotoalbums, men jeg kender dog ikke noget program, der laver det til at lægge på CD.

Derfor er den umiddelbart nemmeste måde at bruge Facebook. Jeg vil dog godt finde et passende program, hvis du foretrækker det.

 

Med venlig hilsen

Henrik Ræder Clausen

Komputer for alle

Lad mig komme med et par alternative forslag:

Du kan kopiere dine cd’er til harddisken med det gratis program CDex, der kan hentes her:

http://cdexos.sourceforge.net

Det kan gemme i et bredt udvalg af formater, og forsøger ikke at sælge dig musik som download 🙂

 

Valg af programmer til at organisere samlingen er i høj grad en smagssag. MediaMonkey kan meget, men er også ret overvældende. Personligt bruger jeg Jaangle:

http://www.jaangle.com

 

Med venlig hilsen

Henrik Ræder Clausen

Komputer for alle

Det er et emne, der faktisk fortjener en hel artikel i sig selv. Det vil jeg foreslå til redaktionen.

For at tage det sidste først: Den ekstra router vil netop, som du foreslår, fungere som et accesspunkt med switch. Alle IP-adresser leveres af den første router, der skal være den eneste med DHCP-server aktiveret. Og kabel mellem te to routere er ubetinget den bedste løsning.

Bruger du samme SSID på alle routere, vil Windows præsentere det hele som et stort netværk. Det kan anbefales.

Hvad angår kanaler er det derimod bedst at sprede dem, så der er 4-5 kanalers afstand mellem dem.

Med hensyn til kryptering er der frit valg på alle hylder. Vi anbefaler WPA2, medmindre du har gammelt udstyr, der ikke understøtter det.

 

Der er skrevet en del artikler om emnet på internettet. Et kort og klart eksempel ligger her:

http://www.unix.ms/netgear

 

Med venlig hilsen

Henrik Ræder Clausen

Komputer for alle